PortvinPortvin er en sød hedvin, hvilket betyder at man tilsætter druesprit til vinen under gæringen, så denne stoppes før alt sukkeret er gæret væk. Selvom mange forskellige lande laver hedvine, må de kun hedde Porto (portvin), hvis de stammer fra Douro i Portugal. Portvin kan laves på over 50 forskellige druer, men de mest velansete er Touriga National og Touriga Franca. Alle vores portvine er lavet på disse druer, så kvaliteten er helt i top.
Der findes både rød portvin, hvid portvin og rosé portvin, men den mest udbredte form er den røde. Røde portvine kan inddeles i to overordnede hovedgrupper, som opsummerer alle de forskellige typer, der er. Navnene på typerne beskriver portvinens farve: -
Tawny Port: Den brunlige portvin, der typisk har smagsnuancer som rosiner, fersken og nødder. Tawny Port bliver fadlagret på små fade, og over længere tid dog gerne 6 år. Den udvikler sig ikke, når først den er tappet på flaske. -
Ruby Port: Den dybrøde portvin, der typisk har smagsnuancer som kirsebær, blommer og mørke frugter. Ruby Port bliver fadlagret på store fade i ca. 3 år. Disse portvine udvikler sig løbende på flasken efter aftapningen. Det er under disse to typer, vi finder alle de andre. Vi lægger ud med de forskellige Tawny Port: -
Colheita Port: Colheita betyder høstår på portugisisk, så denne type er en årgangsportvin. For at portvinen må bære betegnelsen, skal disse være fadlagret i en periode på minimum 7 år, før de bliver tappet på flaske, men de kan sagtens ligge på fad i meget længere tid. -
Tawny med alder: Her menes fx 10 års portvin osv. Dette betyder at portvinen bliver blandet af flere forskellige fade og årgange indtil den rammer en alder, der betragtes som den alder, portvinen bærer. Dette er derfor ikke en betegnelse for, hvor gammelt indholdet i flasken er. Det var de hyppigste tawny typer. Her kommer så de typiske former for Ruby Port: -
Vintage Port: Vintage betyder årgang eller høstår. Denne type er derfor Rubys svar på årgangsportvin. Denne type anses som værende den fineste form for portvin, man kan købe, da disse kun udgives i særdeles gode årgange, og kan gemmes i op mod 50-100 år. Vintage Port er ikke udviklet til at skulle drikkes med det samme men derimod lagre på flasken i minimum 10 år, før den drikkes - den bliver betragtet som kongen af portvin. -
LBV Port: Late Bottled Vintage er en årgangsportvin, der har fået længere fadlagring, så den er drikkeklar ved aftapningen. Denne type må på trods af navnet aldrig sammenlignes med Vintage Port, da man på denne måde bliver skuffet over indholdet. Hos slikforvoksne.dk repræsenterer vi alle typerne. Hvis du ikke lige finder, den variant du ønsker, er du velkommen til at kontakte os på info@slikforvoksne.dk så vil vi være dig behjælpelig.
Hvis du mangler et alternativ til portvinen, har vi også et stort udvalg af både rom og likører. |