Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Vintage - FREDERIKSDAL
Vintage - Frederiksdal - slikforvoksne.dk
140,00  DKK inkl. moms
På lager 

Vintage - Frederiksdal - Harpelunde - Danmark

Årgangsvinen er den mest frugtige vin, hvor Stevnskirsebærrene virkelig kan smages. Ligesom en vintage-portvin har vinen ikke set dagens lys. For at få maksimal frugt har kirsebærrene vildgæret i 2-4 dage straks efter høsten. Herefter har vinen udviklet sig i ståltanke, indtil den tappes direkte i flaskerne et år senere. Denne metode bevarer frugten bedst muligt og fastholder den intense smag af kirsebær.

Årgangsvinen fra Frederiksdal er en smuk introduktion til, hvad Stevnsbærret kan. Bærrene kommer fra vores yngre træer på Skælstrupmark, der giver friskhed og frugtighed, samt en smule fra vores ældste træer på Nielstrupmark, der giver rygrad og yderligere intensitet.
 
Velegnet til oste, desserter med bær og ris ala mande.

Producenten
At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin.
 
At Frederiksdal skulle blive til et ’vinslot’ skete ved et tilfælde. Godsejer Harald Krabbe havde 24 hektar med Stevnskirsebær, som han solgte til juiceindustrien. Egentlig ville han rive træerne op, for afregningspriserne var elendige, men i 2006 fik han tilfældigt besøg af kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen. De havde lidt kendskab til områdets gode kirsebær – og en stor kærlighed til vinproduktion. Det blev et meget afgørende møde. De tre tog en beslutning. De gode kirsebær skulle fremover forædles på Frederiksdal i stedet for at ende på det anonyme juicemarked. Der skulle liv og arbejdspladser tilbage til godset – og så ville de bevise, at dansk landbrug selv kunne producere luksus og højkvalitet – i stedet for at levere mængder til industrien.
Få uger efter det første møde, var de i gang. Harald Krabbe fik travlt med at dygtiggøre sig i vinproduktion via ophold hos nogle af de bedste producenter i Europa. Og i løbet af en årrække fik de udviklet helt nye metoder for fremstilling af vin på kirsebær. Resultatet er af vinanmeldere bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark. Bare ikke på Frederiksdal. Nu er der næsten dobbelt så mange træer med Stevnskirsebær, som da eventyret begyndte.
 
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. Solen bliver tilmed reflekteret i havet, der ligger få hundrede meter fra plantagerne. Da sol giver sukker – og vi oven i købet har de lange lyse nætter om sommeren – har vi de mest optimale betingelser for at modne de små sorte kirsebær, der af frugtforskere i øvrigt bliver kaldt ’Nordens drue’.
Frederiksdal Gods kan dateres tilbage til 1305. Den hvide hovedbygning, som står i dag, er grundlagt i 1756.

 

Vintage - Frederiksdal - slikforvoksne.dk

Type/farve
Kirsebærvin
Alkohol
14%
Serveringsforslag
Servering 10-12 °C Velegnet til oste, desserter med bær og ris ala mande.
Land
Danmark
Årgang
2019
Flaskestørrelse
50cl
Område
Harpelunde
Proptype
Korkprop
BEMÆRK
Modelfoto