Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Solera - FREDERIKSDAL
Solera - Frederiksdal - slikforvoksne.dk
499,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Solera - Frederiksdal - Harpelunde - Danmark


Frederiksdals største vin – inspireret af de fineste Sherrytraditioner. Et solera-system betyder lidt forenklet, at man har en række egefade, man tapper en smule af hvert år – og efterfylder med ung vin. Den unge vin tager hurtigt smag af den gamle (lidt samme princip som at bruge surdej i bagning), og alt i alt bliver vinen mere og mere kompleks, som årene går. Frederiksdal Solera er hele Frederiksdals historie samlet i én flaske.
 
Systemet indeholder nemlig fade og vin var vores begyndelse i 2006. Og fadene bliver kun efterfyldt med vin fra deres allerbedste årgange. Samlet set indeholder vores Solera-system 1251 liter vin fordelt på 450, 226 og 125 liters fade. Men vi aftapper aldrig mere end 150 liter (300 fl) om året, for systemets unikke sjæl skal bevares og forfines! Alle flasker er nummereret. Aftapningsår er markeret med et #.

Producenten

At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin.
 
At Frederiksdal skulle blive til et ’vinslot’ skete ved et tilfælde. Godsejer Harald Krabbe havde 24 hektar med Stevnskirsebær, som han solgte til juiceindustrien. Egentlig ville han rive træerne op, for afregningspriserne var elendige, men i 2006 fik han tilfældigt besøg af kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen. De havde lidt kendskab til områdets gode kirsebær – og en stor kærlighed til vinproduktion. Det blev et meget afgørende møde. De tre tog en beslutning. De gode kirsebær skulle fremover forædles på Frederiksdal i stedet for at ende på det anonyme juicemarked. Der skulle liv og arbejdspladser tilbage til godset – og så ville de bevise, at dansk landbrug selv kunne producere luksus og højkvalitet – i stedet for at levere mængder til industrien.

Få uger efter det første møde, var de i gang. Harald Krabbe fik travlt med at dygtiggøre sig i vinproduktion via ophold hos nogle af de bedste producenter i Europa. Og i løbet af en årrække fik de udviklet helt nye metoder for fremstilling af vin på kirsebær. Resultatet er af vinanmeldere bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark. Bare ikke på Frederiksdal. Nu er der næsten dobbelt så mange træer med Stevnskirsebær, som da eventyret begyndte.

 

Solera - Frederiksdal - slikforvoksne.dk

Type/farve
Kirsebær Vin
Alkohol
16%
Serveringsforslag
Land
Danmark
Årgang
2019
Flaskestørrelse
50cl
Område
Harpelunde
Proptype
Korkprop med laksegl
BEMÆRK