Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Redhill Pinotage - SIMONSIG
Redhill Pinotage - SIMONSIG - slikforvoksne.dk
210,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Redhill Pinotage - Simonsig Wine Estate - Stellenbosch


Druen Pinotage er resultatet af en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault (ofte kaldt Hermitage i Sydafrika) som professor Perold foretog i 1924-25 i Stellenbosch og som siden er blevet en af Sydafrikas mest berømte druer. Til denne Prestige-Pinotage udvælger man de bedste vine efter modningen på nye egetræsfade, hvor druerne udelukkende kommer fra de kendte Redhills-skråninger på Simonsig Estate. Jordbunden består her af nedbrudte skaldyrsaflejringer blandet med granit, og den anses for en af de bedste i Sydafrika for rødvine.
 
Redhill Pinotage er så kraftig og struktureret, at den sagtens kan tåle fad – og blive mere harmonisk af det. Det er en meget fyldig vin, som byder på komplekse toner af mørk chokolade, mokka, cedertræ og krydderier, og som sagtens kan tåle en modning i 6-8 år efter aftapning.
 
Den er bedst til lam, vildt, grillet oksekød eller til modne rødskimmeloste.

 

Området:
Ca. 45 km. nordøst for Cape Town finder man området Stellenbosch, der af mange betragtes som det bedste vindistrikt i Sydafrika. I Stellenbosch finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde får mere aroma og sprødhed.

Producenten:
Den første Malan kom allerede til Sydafrika fra Frankrig i 1688 for at dyrke vin, men det var det først i 1953, at Frans Malan grundlagde den aktuelle Simonsig Estate i det nordvestlige Stellenbosch, og først i 1968 at den første håndaftapning på flaske fandt sted på ejendommen. Siden er det gået stærkt for Simonsig, som i dag er leverandør af en lang række fremragende traditionelle vine.
Det er i Stellenbosch at Frans Malan i 1970-erne producerede Sydafrikas første Rhine Riesling, Chardonnay og Méthode Champenoise vine, den sidste døbte han Kaapse Vonkel. Han lod flere andre druesorter plante på sine marker og var kendt for sin søgen efter perfekte drueblandinger, eksperimenter med kombinationer af jordbund og druesorter – i et forsøg på at opnå den bedste kvalitet.

Siden 1983 har det været Frans Malans tre sønner, som styrer Simonsig Estate, og hver af dem har en meget defineret rolle. Pieter Malan tager sig af marketing og salg i mere end tyve lande verden over, mens François Malan forvalter dyrkningen af familiens tre ejendomme med i alt 300 ha., hvoraf de 70 ha. producerer frugt til eksport. Det er den yngste bror Johan, som har ansvaret for vinificeringen af vinene på Simonsig Estate, godt hjulpet af François, da de begge er uddannede på Stellenbosch-universitetet for vindyrkning og oenologi.


 

Redhill Pinotage - Simonsig Wine Estate - Stellenbosch - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser