Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Groenekloof Sauvignon Blanc - NEIL ELLIS
Groenekloof Sauvignon Blanc  - NEIL ELLIS - slikforvoksne.dk
155,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Groenekloof Sauvignon Blanc - Neil Ellis - Groenekloof - Stellenbosch


Groenekloof Sauvignon Blanc laves på druer fra vinstokke, som er plantet i 1987 og i 1997. Flere Sauvignon Blanc kloner er anvendt, og da vine af forskellige druekloner kan være forskellige i f.eks. stil eller styrke, giver det gode muligheder for at lave den perfekte blanding, alt efter årgangens karakter.

 
Efter presningen får druemosten lov at bundfælde naturligt på køl i tre dage før man flytter den på rustfrie ståltanke, hvor man tilsætter gærkultur og sætter en alkoholisk gæring i gang under lav temperatur.Efter endt gæring får vinen lov at ligge på sit ”lie” (bundfald) i tre måneder inden aftapning, som regel i juni efter høsten. Denne proces sikrer vinens frugtrighed og finesse.
 
Vinen er meget klassisk Groenekloof: Elegant og frisk med sarte toner af grønne blade og græs, samtidig med nuancer af tropisk frugt og hyld.
 
Server den til f.eks. salater, fiskemousse, retter med fisk eller skaldyr. Vinen egner sig også fint til receptioner eller til et lille glas i utide...
 
Producenten:
Neil Ellis Wines blev født i 1993 af mødet mellem to af Sydafrikas største personligheder Neil Ellis og Hans Peter Schroder. Neil Ellis er nok den mest kendte vinmager i Sydafrika og startede oprindeligt sin karriere i den kooperative verden (KWV), før han fik ansvaret for vinen på en af landets meste kendte historiske ejendomme Groot Constantia Estate. I 1993, efter mødet med Schroder, som midt i 1980’erne havde købt en ejendom i Jonkershoek Valley i Stellenbosch, blev han medstifter af Neil Ellis Wines.
 
I dag har vinfirmaet stadig hus på ejendommen Oude Nektar i Jonkershoek (det mest af dalen er et naturreservat), men de to partnere har siden indgået et samarbejde med en jordejer i et topdistrikt for hvidvine, Groenekloof nær Darling Hills, ved Sydafrikas kølige vestkyst. Her kan de nu dyrke 120 ha. vinmarker på Contreberg Farm i en højde af 385 m., og her  produceres netop Neil Ellis’ Groenekloof Sauvignon Blanc, der er anerkendt som en af Sydafrikas bedste Sauvignon Blanc.
 
Desuden dyrker de også vin ved Withehall Farm i Elgin, et område som også kaldes for Sydafrikas Bourgogne. Det er Capes absolut køligste område. 

 

Groenekloof Sauvignon Blanc - Neil Ellis - Groenekloof - Stellenbosch - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK