Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Pinotage - SIMONSIG
Pinotage - SIMONSIG - slikforvoksne.dk
129,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Pinotage - Simonsig Wine Estate - Stellenbosch


Druen Pinotage er resultatet af en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault (ofte kaldt Hermitage i Sydafrika), som prof. A. I. Perold foretog i 1924-25 i Stellenbosch, og som siden er blevet en af Sydafrikas mest berømte druer. Det var i øvrigt den første rødvin, som Simonsig producerede i 1970, og det er i dag den mest plantede drue på ejendommen.
 
Hos Simonsig mener man, at de fine nuancer af hindbær, som er typisk for druen, ikke bør forstyrres af trækarakter, hvorfor vinen udelukkende er vinificeret i rustfrie ståltanke. På vinmarkerne kan man høste meget modne og sukkerrige druer, noget som giver firmaets Pinotage en usædvanlig farve, fylde og struktur. Vinen er både fyldig og charmerende med nuancer af hindbær men også mørkere karakterer af blommer, brombær og lakrids i duften og en meget flot frugtkoncentration i smagen. I eftersmagen finder man nuancer af skovbund og syltede frugter.
 
Pinotage passer fint til fjerkræ, kalv, grøntsagsretter, gratinerede retter og kan med fordel serveres en smule køligere end normalt for en rødvin. Dens delikate frugtnuancer vil således komme mere frem
.


Området:
Ca. 45 km. nordøst for Cape Town finder man området Stellenbosch, der af mange betragtes som det bedste vindistrikt i Sydafrika. I Stellenbosch finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde får mere aroma og sprødhed.

Producenten:
Den første Malan kom allerede til Sydafrika fra Frankrig i 1688 for at dyrke vin, men det var det først i 1953, at Frans Malan grundlagde den aktuelle Simonsig Estate i det nordvestlige Stellenbosch, og først i 1968 at den første håndaftapning på flaske fandt sted på ejendommen. Siden er det gået stærkt for Simonsig, som i dag er leverandør af en lang række fremragende traditionelle vine.
Det er i Stellenbosch at Frans Malan i 1970-erne producerede Sydafrikas første Rhine Riesling, Chardonnay og Méthode Champenoise vine, den sidste døbte han Kaapse Vonkel. Han lod flere andre druesorter plante på sine marker og var kendt for sin søgen efter perfekte drueblandinger, eksperimenter med kombinationer af jordbund og druesorter – i et forsøg på at opnå den bedste kvalitet.

Siden 1983 har det været Frans Malans tre sønner, som styrer Simonsig Estate, og hver af dem har en meget defineret rolle. Pieter Malan tager sig af marketing og salg i mere end tyve lande verden over, mens François Malan forvalter dyrkningen af familiens tre ejendomme med i alt 300 ha., hvoraf de 70 ha. producerer frugt til eksport. Det er den yngste bror Johan, som har ansvaret for vinificeringen af vinene på Simonsig Estate, godt hjulpet af François, da de begge er uddannede på Stellenbosch-universitetet for vindyrkning og oenologi.

 Pinotage - Simonsig Wine Estate - Stellenbosch - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK