Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Kadette Pinotage Rosé - KANONKOP
Kadette Pinotage Rosé - KANONKOP - slikforvoksne.dk
129,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Kadette Pinotage Rosé - Kanonkop Estate - Stellenbosch


Kadette Rosé er det sidste skud på grenen hos Kanonkop Estates og blev lavet for første gang med årgangen 2010 med Pinotage-druer fra husets vinmarker i Stellenbosch. Vinificeringen er klassisk for en rosévin med et kort macerering med skallerne for at opnå farve og en efterfølgende presning. Gæring foregik på temperaturregulerede (15 grader) rustfrie ståltanke og vinen blev aftappet efter en kort periode bundfældning, uden ophold på træ, for at bevare dens aroma og frugtrige karakter.
 
Farven er lyserød med orange nuancer (løgskal). I duften giver den klassiske toner af Pinotage med karakter af hindbær og kirsebær og en god frugtsødme. Smagen er meget liflig med lækre nuancer af vandmelon, granatæbler og vilde kirsebær. I eftersmagen byder Kadette Rosé på dejlige, krydrede og saftige toner.
 
Kadette Rosé vil egne sig fint til fjerkræ, pastaretter med lyse saucer, fisk- eller skaldyr. Også perfekt til et lille glas aperitif.

 

Området
Ca. 45 km. nordøst for Cape Town finder man området Stellenbosch, der af mange betragtes som det bedste vindistrikt i Sydafrika. I Stellenbosch finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde får mere aroma og sprødhed.

Producenten
Kanonkop Estate ligger nær Simonsbjerg i Stellenbosch midt i det område, der betragtes som det bedste til rødvine i Sydafrika. Navnet ”Kanonkop” kommer af, at der i det 17. årh. fandtes en kanon på toppen af en skråning på ejendommen (”kopje” fra det hollandske ”bjergtop”), som blev affyret, når europæiske skibe sejlede forbi Table Bay på vej til Cape Town. Landmændene i området var på denne måde klar over, at de skulle læsse oksevognene med deres produkter for at sælge dem til mandskabet på skibene, som efter flere måneder på havet især var vilde efter grøntsager og frugt.
 
Det var oprindeligt parlementsmedlem J.W. Sauer, som købte ejendommen og sønnen Paul Sauer, som senere overtog og drev den i kompaniskab med en af Sydafrikas største rugby-skikkelser, Jan ”Boland” Coetzee. De første slotsaftapninger på stedet stammer fra 1973. I dag er det familiens fjerde generation, som er ved roret. Vinmarkerne på Kanonkop udgør 100 ha. beplantet med 50% Pinotage, 35% Cabernet Sauvignon, 7,5% Merlot og resten med Cabernet Franc.
 
Siden 2002 har Abrie Beeslar, uddannet ønolog på vin- og landbrugsskolen i Stellenbosch, haft ansvaret for vinificeringen. Han overtog jobbet efter den legendariske Beyers Truter og siger selv, at han ikke har lavet ret meget om på traditionen på Kanonkop. Mange mener dog, at han har løftet niveauet på slottet. Måske skyldes det, at han i endnu større grad bruger lang skindkontakt med hyppige omrøringer inden gæring og i det hele taget er tilhænger af at bruge tid og håndarbejde under vinificeringen.



 

Kadette Pinotage Rosé - Kanonkop Estate - Stellenbosch - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser