Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Viognier - CLINE CELLARS
Viognier - CLINE CELLARS - slikforvoksne.dk
129,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Viognier - Cline Cellars - Californien

 

Druen Viognier er mest kendt fra det nordlige og sydlige Rhône, hvor den viser sin storhed og klasse. Californien er en af de områder i verden, hvor man har taget denne drue til sig og forstået at anvende den. Den er klassisk plantet i kølige områder, hvor dens sprødhed og aromatisk stil kommer godt frem. Cline Cellars California-Viognier laves på en sammensætning af druer fra flere vinmarker, hvor temperaturen er køligere. 
 
Efter plukningen bliver alle druerne afstilket og kun ganske let mast inden presning. Mosten bliver derefter overført på ståltanke, hvor den får lov til at macerere et døgn inden gæringen sættes i gang. Inden aftapningen foretager man kun en let filtrering for at bevare vinens karakter og friskhed så meget som muligt.
 
Viognier California har en flot, lys, gylden farve med grønlig skær. I duften finder man klassiske nuancer af abrikos, fersken og citrusfrugter. Smagen er meget fyldig, en smule eksotisk men stadig meget frisk og sprød.
 
Den vil egne sig godt til salater - gerne med skaldyr og f.eks. lime -, pasta- eller risottoretter med fisk eller skaldyr, og til thai retter. Prøv den også til sushi eller til hvidskimmeloste på ko eller ged.



Producenten
Allerede i det tidlige 1900-tallet var store områder i Contra Costa County, ca. 65 km. øst for San Francisco, blevet beplantet med vin, men var senere gået i forfald. I de sidste 20 år har de to brødre Fred og Matt Cline arbejdet på at genskabe de oprindelige vinmarker i området for igen at placere distriktet blandt de bedste i Californien.
Fred Cline grundlagde Cline Vineyards nær Oakley i 1982 og fortsatte således i sin bedstefar Valeriano Jacuzzis fodspor. Efter fire år fik han følgeskab af sin kældermester-bror Matt, og de to pionerer har siden arbejdet på at udvikle det, man i dag ofte kalder ”den amerikanske Rhônestil”.

Cline Cellars har fået adskillige udmærkelser for deres fyldige og komplekse Zinfandel vine og for deres vine i Rhônestil. Firmaets Carignan, Zinfandel, og Mourvèdre druer produceres på nogle af de ældste vinstokke i Californien. På vingården i Oakley f.eks. kan man producere vine på Contra Costa vinstokke, som er mellem 80 og 110 år gamle.
 
I 1991 blev produktionsfaciliteter flyttet fra Oakley til Sonoma Valley i en ny ejendom, som udgør et areal på 140 ha. Stedet blev specielt valgt for sit kølig klima, som giver gode betingelser for Syrah, Viognier, Marsanne og Roussane, som vinmarkerne er beplantet med.



Viognier - CLINE CELLARS - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser