Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Pinot Noir Outer Limits, MONTES
Pinot Noir Outer Limits - MONTES - slikforvoksne.dk
249,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Pinot Noir outer Limits, Montes
 

Outer Limits Pinot Noir laves virkeligt kystnært, blot 7 km fra Stillehavet og den kolde Humboldt strøm på den 45 hektar store Zapallar mark. Det er den eneste vinmark i området, og som navnet indikerer, skubber man nærmest til grænsen for, i hvor kølige omgivelser, man kan få modne Pinot Noir druer.
 
Zapallar marken ligger mellem 120-150 meter over havets overflade, jordbunden består af ler- og granitlag, der giver en god dræning og høstudbyttet er lavt, 5 tons pr. hektar. 40% af vinen lagres i 12 måneder på nye franske barriques.
 
Vinen har en lys, rubinrød farve. Duften er koncentreret, og man finder røde bær som hindbær, ribs og jordbær, men der er også en floral indflydelse. Smagen er perfekt balanceret med noter af både røde og mørke bær som kirsebær, modne jordbær og hindbær, og den fine tanninstruktur gør den fløjlsblød med en lang mineralsk finish.
 
Server den ved 15-17 grader, hvor den vil være bredt anvendelig til fx fuglevildt, okse- og kalvekød. Den kan fint nydes i sin ungdom, men kan også ligge i mindst 8 år fra høståret. 

Området

Aconcagua Valley har fået sit navn efter det imponerende Aconcagua bjerg, der med sine 6.956 meter er det højeste i bjerg på de amerikanske kontinenter. Dets snedækkede top er ikke blot ualmindeligt smukt, det giver også livsvigtig vand til området. I det indre af dalen plantes der hovedsageligt røde druer, mens de kystnære, køligere områder primært beplantes med hvidvinsdruer og Pinot Noir. Potentialet her er enormt.
 

Producenten

I 1987 besluttede Aurelio Montes og Douglas Murray, der begge allerede havde opbygget lange karrierer inden for vinverdenen, sig for at stifte et vinfirma med den ambition at lave vine i en kvalitet, der ville være et kvantespring fremad i forhold til den tids vine fra Chile.
 
Den første vin, der skulle indfri de store ambitioner, var Alpha Cabernet Sauvignon, der dermed inkarnerede det hårde arbejde og den store passion, der var lagt i vinen. Modtagelsen var overvældende både blandt forbrugerne og i den internationale vinpresse. Med ét var overlæggeren hævet for, hvad der kunne lade sig gøre inden for kvalitetsvin i Chile. Montes blev allerede fra dag ét synonym med kvalitetsvin fra Chile, og man satsede benhårdt på eksport - og vel at mærke til de kvalitetsbevidste kunder i restauranter og specialvinhandlen.
 
Montes var de første til at anlægge vinmarker på skråninger som i Europa i Apalta regionen, og man var de første til at plante Syrah druen i Colchagua - eksempler som mange andre sidenhen har fulgt. Den næsten fanatiske besættelse af kvalitet gjorde, at man i 1996 kunne introducere den første ”ultra-premium” eller ”super-chilener” Montes Alpha M, som er et Bordeaux blend. Sidenhen kom Montes Folly (100% Syrah) i 2000 og senest Purple Angel (92% Carmenére) i 2005.
 
 

Pinot Noir Outer Limits - MONTES - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser