Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Grenache IGP, Domaine Andre Brunel
Grenache IGP -  Domaine Andre Brunel - slikforvoksne.dk
99,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Grenache - Domaine André Brunel


Domaine André Brunel ejer 40 hektar vinmarker i appellationen Côtes-du-Rhône, beliggende for hovedparten øst for Rhônefloden nær byen Orange og resten vest for floden nær Lirac-appellationen (Saint Génies-de-Comolas). Vinen Est-Ouest (øst-vest) er lavet på druer fra to bestemte parceller beliggende på hver sin side af floden, hvoraf dens navn. Vinen er sammensat af 75% Grenache, 15% Cinsault og 10% Syrah fra vinstokke som er ca. 35 år gamle. En begrænsning af høstudbyttet til 35 hl./ha. sikrer ekstra koncentration i vinen, mens de to forskellige oprindelser sikrer god kompleksitet.
 
Høsten foregår hovedsageligt manuelt med selektiv sortering af klaserne, både ved plukningen og ved ankomsten til kælderen. Vinificeringen er klassisk for Rhôneområdet, med en lang alkoholisk gæring (temp. 28°C i 20-30 dage) og en naturlig dekantering efter presning. Efter en modning på tank, som varierer efter årgangen, bliver vinen aftappet uden klaring og kun med en let filtrering på filterplader af rosa jord. Alt dette for at bevare vinens naturlige frugt, aroma og finesse.
 
Vinen samler elegance og finesse fra den ler-kalkholdige undergrund vest for floden og styrke og kødfuldhed fra de mere stenholdige vinmarker i Vaucluse mod øst. Farven er intens, rubinrød. Duften er meget harmonisk og afrundet, domineret af nuancer af røde bær, kirsebær (sten), hindbær og en smule engelsk lakrids. Smagen er både elegant og kompleks, med masser af lag og spændende frugtrige og krydrede nuancer, som udvikler sig efterhånden i glasset og i smagen. Den slutter med god struktur og virker samtidig utrolig charmerende.
 
Vinen vil egne sig fint til provencalske retter med fjerkræ, kalv, lam (gerne med ratatouille), til grillretter, ossobuco og til ikke for kraftige hvidskimmeloste.


Producenten

Familien Brunel har dyrket vin i det sydlige Rhône siden det 17. årh., og siden 1954, hvor Domaine Les Cailloux egentligt bliver grundlagt, er producenten blevet betragtet som en af de mest sikre producenter i området. Den aktuelle ejer, André Brunel, overtog vingården i 1971, og det er ham, der har løftet Les Cailloux ind blandt eliten i Châteauneuf-du-Pape. Han introducerede en streng kontrol af dyrkningen i vinmarkerne, med mindre udbytte men større kvalitet – han var en af de første i området til at indføre plantning af græs mellem rækkerne og fjerne brug af kemikalier i vinmarkerne - og udstyrede kælderen med moderne udstyr. Det var André Brunel der tilføjede hovedparten af de 40 ha. vinmarker, man i dag ejer i Côte du Rhône-appellationen, og 30 ha. i IGP (Vins de Pays) til de 20 ha. i Châteauneuf-du-Pape. I 1989 lavede han for første gang vinen Cuvée Centenaire, som i dag er husets flagskib, og en af de mest efterspurgte Châteauneuf-du-Pape-vine på markedet.
Siden 2012 er André Brunels søn Fabrice (5. generation) trådt ind i firmaet – fremtiden i familien er således sikret!
 
Som de ægte håndværkere, de er, bruger André Brunel og kældermesteren Jérémie Peckre aldrig samme vinificeringsopskrift årgang efter årgang. André Brunels vine er kendte for at være klassiske for deres område, men samtidig rost for deres store harmoni mellem fylde og elegance.

 

Grenache IGP - Domaine Andre Brunel - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser