Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Ventoux Blanc, PAUL JABOULET
Ventoux Blanc - PAUL JABOULET - slikforvoksne.dk
99,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Ventoux Blanc, PAUL JABOULET


Côtes du Ventoux ”Les Traverses” henter sit navn fra områdets klassiske støttemur, som holder på terrasserne og forhindrer jorden til at blive skyllet væk af regnen og især Mistral-vinden.
Les Traverses Blanc er lavet af 80% Grenache blanc og 20% Bourboulenc, som kommer fra 25 år gamle vinstokke. Udbyttet er holdt nede på ca. 40 hl./ha. Les Traverses er gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og bliver derefter modnet på 50% træfade og 50% rustfrie ståltanke.
 
Côtes du Ventoux ”Les Traverses” Blanc er tør med en lækker, ren og frisk stil. I duften fornemmer man en flot mineralitet og aromatiske toner af kinesisk pære (nashi) og vilde blomster. Smagen er mineralsk, med god velour og samtidig ren og sprød. Det er en vin som har bid nok til mange retter med fisk, skaldyr, fjerkræ eller kalvekød i hvid sauce.

Området
Man siger at Ventoux er døren til Provence, hvor Mistral-vinden hurtigt kan fjerne spor af selv den mest ivrige byge. Mistral’en "starter" netop ved det meget smukke og maleriske bjerg Ventoux, som måske mest er kendt og berygtet som en af de værste prøvelser for selv øvede cyklister – men også for sine umiddelbare og ærlige vine.

Ved foden af bjerget på de vestlige og sydlige skråninger, finder man vinmarkerne, som nyder godt af det vekslende vejr. Det kølige klima ved bjerget gør, at man generelt høster senere end andre distrikteter i området. Det giver samtidigt mere friskhed og balance, og gør vinen perfekt at drikke i sin ungdom. Vinene som kommer fra den vestlige del af området (omkring Caromb, Bédoin og Mormoiron), er ofte lidt kraftigere og mere strukturerede og kan derfor tåle længere modning.

Producenten
Vinhuset Paul Jaboulet Aîné blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og da han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine. Efter ham fulgte 6 generationer af vinmagere, som siden har opkøbt perler af vinmarker i det nordlige Rhône, i appellationer som Hermitage, Crozes Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray samt på et tidspunkt knyttet en negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker. 

Efter Gérard Jaboulets pludselige død i slutningen af 1990’erne oplevede firmaet en vanskelig tid, men efter familien Freys opkøb af Jaboulet i 2006 er firmaet igen i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man i dag ejer ca. 100 ha. vinmarker. Desuden er familien ejer af et Cognachus i Bordeaux og nu også Jaboulet. Den ældste datter i familien Caroline har fået ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets eksisterende marker – uden tvivl nogle af områdets bedste - er blevet grundigt renoveret og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt.
Et kæmpe program med bl. a. overgang til biodynamisk dyrkning er blevet iværksat. Den internationale vinpresse har allerede noteret sig de seneste markante ændringer hos Jaboulet. Robert Parker udtrykte i marts 2011 efter at have smagt 2009 årgangen : ”Welcome back Paul Jaboulet Aîné”.
 

Ventoux Blanc - PAUL JABOULET - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser