Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Magari, GAJA
Magari - GAJA - slikforvoksne.dk
599,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Magari - Gaja


Magari blev produceret første gang i årgang 2000 og laves normalt på 50% Merlot, 25% Cabernet Franc og 25% Cabernet Sauvignon. Selve navnet betyder på italiensk ”bare det var sandt” og blev valgt, fordi det indeholder en snært af ironi og håb. En typisk piemontesisk (eller Gaja’sk) måde at få smilene frem på, når der er blevet investeret et kæmpe stykke arbejde, som det er tilfældet for projektet Ca’ Marcanda.
 
Hver druesort bliver gæret separat i to uger i temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring i januar-februar efter høsten, bliver vinene fra de 3 druesorter sammenstukket og derefter modnet i 12 måneder på nye og et til to år gamle barriques (225 l.). Efter aftapningen bliver vinen yderligere lagret i 6 måneder før afskibning.
 
Udfra druesammensætningen kunne man forvente en vin i Bordeaux-stil, og vinen afslører da også toner, som godt kunne sammenlignes med dette område. Men Marennas og især Bolgheris specielle terroir med en blanding af struktur og moden frugtrighed kommer fint frem.
 
Farven er ekstremt mørk med ruby-toner, og i duften finder man toner af friskbrændt kaffe, læder, brombær, solbær og lakrids. I smagen er vinen meget struktureret, intens og kompleks. Frugtkoncentrationen er imponerende, og vinen er samtidig meget ren og harmonisk. Trækarakteren og tanninen smelter fint sammen med frugten, men vinen har samtidig et kæmpe potentiale. Den vil uden tvivl kunne gemmes i 10 til 15 år.
 
Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand. Det kunne f.eks. være retter med lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste.

Producenten
Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Gaja, som man ofte kalder for ”Kongen af Piemonte”, har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien. Han er forrest og nådesløst kvalitetskrævende, når det gælder hans egne produkter. Angelo Gaja er en ægte pioner, som til stadighed søger nye veje for at udvikle og manifestere den suveræne kunst, han behersker. Midt i 1990’erne tog han udfordringen op i Toscana-området.
 
Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta i 1994 med 16 ha. vinmarker i Montalcino, hvor han producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille. Det var i 1996, at Gajas nye eventyr i Toscana startede mere præcist mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger, som gav Angelos kone idéen til navnet Ca’ Marcanda, (på piemontesisk dialekt: huset hvor man tinger om noget) – mulighed for at købe en ejendom og yderligere 80 ha. jord. 60 ha. blev beplantede med vin i foråret 1996, og tanken er at bringe det beplantede areal op på ca. 120 ha. i løbet af ti år.
 
Arkitekten Giovanni Bo, som har arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, står for tegning og opførelse af de særprægede bygninger på Ca’ Marcanda. Tanken er, at bygningerne skal smelte ind i det smukke toscanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden. Desuden er en stor del af de bygningsmaterialer, man har brugt til Ca’ Marcanda, af lokal oprindelse.

 

Magari - GAJA - slikforvoksne.dk

Type/farve
Rødvin
Alkohol
13,5%
Serveringsforslag
Land
Italien
Årgang
2016
Flaskestørrelse
75cl
Område
Toscana
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser
RELATEREDE PRODUKTER
Amarone Classico - BLACK LABEL - slikforvoksne.dk Amarone Classico, BLACK LABEL

Vinen
Amarone fremstilles efter nøjagtig samme recept som Recioto dvs. ved tørring af druerne (appassimento). Forskellen ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Mascerationen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Amaronen lagres i 3-5 år på store træfade, der typisk er lavet af slovensk eg eller kirsebærtræ. Efter fadlagring lagres vinen typisk yderligere 2 år på flaske, inden den bringes i handel. En Amarone vil altid være karakteriseret ved en stor intensitet og fylde, men en god Amarone bliver aldrig tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. Man finder i duften en righoldighed på aromaer: kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at have lidt alder.


 
Vejl. udsalgspris : 249,00
Spar : 0,00
249,00 DKK 
Sito Moresco Langhe - GAJA - slikforvoksne.dk Sito Moresco Langhe - GAJA

Anvendelig til stort set alle kødretter, men grundet sin krydrede karakter ideél til vildt.


 
Vejl. udsalgspris : 429,00
Spar : -70,00
499,00 DKK 
Promis - GAJA - slikforvoksne.dk Promis, GAJA

2018-årgangen er noget helt særligt.
Varm årgang hvor Merlot’en, Syrah’en og Sangiovesen i vinen virkelig folder sig ud.
Perfekt modningssæson hvor vinden fra den Toscanske kystlinie kølede druerne tilpas meget.


 
Vejl. udsalgspris : 325,00
Spar : -74,00
399,00 DKK 
Rodanos - NEIL ELLIS - slikforvoksne.dk Rodanos - NEIL ELLIS

Rodanos fra Neil Ellis er lavet af 80% Shiraz og 20% Grenache druer. Man har særligt udvalgt druer fra parcellerne på Jonkershoek Valley og Piekenierskloof. Druerne høstes i marts. Fermenteringen påbegyndes i rustfrise ståltanke, og vinen tilbringer efterfølgende 18 måneder i 500 liters franske egetønder, hvoraf 33% af dem er helt nye.

Rodanos har en dyb rød farve, og masser af fyldig aroma og smage.


 
Vejl. udsalgspris : 350,00
Spar : 0,00
350,00 DKK 
Groenekloof Shiraz - NEIL ELLIS - slikforvoksne.dk Groenekloof Shiraz - NEIL ELLIS

Vinen er meget aromatisk og kompleks i duften med toner af mynte, mørke blommer, kirsebær og milde krydderier. I smagen er vinen ret elegant først, men med iltning udvikler den nuancer af brombær, blommer, engelsk lakrids og violer. Den har en meget flot harmoni mellem frugtsødme, kompleksitet, tannin og alkohol (14,5%).


 
Vejl. udsalgspris : 199,00
Spar : 0,00
199,00 DKK