Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Promis, GAJA
Promis - GAJA - slikforvoksne.dk
399,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Promis - Gaja



2020-årgangen er noget helt særligt.
Varm årgang hvor Merlot’en, Syrah’en og Sangiovesen i vinen virkelig folder sig ud.
Perfekt modningssæson hvor vinden fra den Toscanske kystlinie kølede druerne tilpas meget.


Promis indeholder normalt 55% Merlot, 35% Syrah og 10% Sangiovese, men man kan forvente, at sammensætningen vil variere en smule fra år til år i fremtiden. Hver druesort er blevet gæret separat i to uger i temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring blev vinene fra de 3 druesorter blandet og derefter modnet i 18 måneder på en kombination af 50% barriques (225 l.) lavet af fransk egetræ og 50% lavet af egetræ fra andre lande i Europa. Efter aftapningen blev vinen yderligere lagret i 6 måneder før afskibning.
 
Vinen er lavet med en stilfuld og samtidig blød stil. Det er en syntese af Montalcino Sangioveses ranke og frugtrige stil samt blødheden fra Castagneto Carduccis Cabernet, Merlot og Syrah. Vinen er meget mørk i farven. I duften er det først Sangiovese, som dominerer med klassiske røde og delikate nuancer af kirsebær (kirsch) og røde bær. Men ret hurtigt kommer Merlots og Syrahs ”tætpakkede stil” og kødfuldhed frem. I smagen er vinen mørkere i stil med karakterer af solbær og brombær og i sin ungdom en smule domineret af træ og tannin. Men man fornemmer den frugtkoncentration og struktur, som vil
bære vinen i hvert fald i 5-8 år.

 
Server den til de bedste kulinariske kreationer med lam, and, kalv eller med modne hvid- eller rødskimmeloste

Området
Kystområdet syd for Livorno i det vestlige Toscana kaldes Maremma og har i mange år produceret grøntsager og frugter. I dag har Maremma udviklet sig til et af de bedste vindistrikter i Italien. Områdets beliggenhed langs kysten giver et varmt klima, som dog bliver påvirket af kølige briser fra havet og er således perfekt til de internationale druesorter, området netop er kendt for, og som også er plantet af Gaja: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah.
Jordbundsforholdene er ret unikke og består af to forskellige typer. Den første kaldes terre brune (mørk jord) og består især af sandholdig lerjord og ler (uden sten eller kalk), og den anden terre bianche (hvid jord) med ler og sand men også kalk og et stort antal småsten og sten i forskellige størrelser.
 
Producenten
Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Gaja, som man ofte kalder for ”Kongen af Piemonte”, har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien. Han er forrest og nådesløst kvalitetskrævende, når det gælder hans egne produkter. Angelo Gaja er en ægte pioner, som til stadighed søger nye veje for at udvikle og manifestere den suveræne kunst, han behersker. Midt i 1990’erne tog han udfordringen op i Toscana-området.
 
Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta i 1994 med 16 ha. vinmarker i Montalcino, hvor han producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille. Det var i 1996, at Gajas nye eventyr i Toscana startede mere præcist mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger, som gav Angelos kone idéen til navnet Ca’ Marcanda, (på piemontesisk dialekt: huset hvor man tinger om noget) – mulighed for at købe en ejendom og yderligere 80 ha. jord. 60 ha. blev beplantede med vin i foråret 1996, og tanken er at bringe det beplantede areal op på ca. 120 ha. i løbet af ti år.

 

Promis - GAJA - slikforvoksne.dk

Type/farve
Rødvin
Alkohol
14,5%
Serveringsforslag
Land
Italien
Årgang
2020
Flaskestørrelse
75cl
Område
Toscana
Proptype
BEMÆRK
KUN TIL AFHENTNING.
Produktanmeldelser
RELATEREDE PRODUKTER
Sito Moresco Langhe - GAJA - slikforvoksne.dk Sito Moresco Langhe - GAJA

Anvendelig til stort set alle kødretter, men grundet sin krydrede karakter ideél til vildt.


 
Vejl. udsalgspris : 429,00
Spar : -70,00
499,00 DKK 
Amarone Classico - BLACK LABEL - slikforvoksne.dk Amarone Classico, BLACK LABEL

Vinen
Amarone fremstilles efter nøjagtig samme recept som Recioto dvs. ved tørring af druerne (appassimento). Forskellen ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Mascerationen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Amaronen lagres i 3-5 år på store træfade, der typisk er lavet af slovensk eg eller kirsebærtræ. Efter fadlagring lagres vinen typisk yderligere 2 år på flaske, inden den bringes i handel. En Amarone vil altid være karakteriseret ved en stor intensitet og fylde, men en god Amarone bliver aldrig tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. Man finder i duften en righoldighed på aromaer: kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at have lidt alder.


 
Vejl. udsalgspris : 249,00
Spar : 0,00
249,00 DKK 
Le Olle -  LENOTTI - slikforvoksne.dk Le Olle, LENOTTI

Vinen

Bardolino ”Le Olle” er lavet på 65% Corvina, 25% Rondinella og 10% Cabernet Sauvignon, som dyrkes på ejendommen ”La Pra” midt på Gardasøens østlige skråninger kun et par kilometer fra selve byen Bardolino. Vinen har fået navn efter de keramikkrukker, romerne brugte til at opbevare vin i. To af disse krukker blev for nyligt fundet i en gammel brønd midt på ejendommen La Pra og vidner om, at vinproduktion i dette området ikke er et moderne påfund. Det er en tegning af en af de fundne krukker, man finder på etiketten. Begge genstande er i dag udstillede på et museum i Venedig.
 


 
Vejl. udsalgspris : 145,00
Spar : -4,00
149,00 DKK 
Rodanos - NEIL ELLIS - slikforvoksne.dk Rodanos - NEIL ELLIS

Rodanos fra Neil Ellis er lavet af 80% Shiraz og 20% Grenache druer. Man har særligt udvalgt druer fra parcellerne på Jonkershoek Valley og Piekenierskloof. Druerne høstes i marts. Fermenteringen påbegyndes i rustfrise ståltanke, og vinen tilbringer efterfølgende 18 måneder i 500 liters franske egetønder, hvoraf 33% af dem er helt nye.

Rodanos har en dyb rød farve, og masser af fyldig aroma og smage.


 
Vejl. udsalgspris : 350,00
Spar : 0,00
350,00 DKK 
Groenekloof Shiraz - NEIL ELLIS - slikforvoksne.dk Groenekloof Shiraz - NEIL ELLIS

Vinen er meget aromatisk og kompleks i duften med toner af mynte, mørke blommer, kirsebær og milde krydderier. I smagen er vinen ret elegant først, men med iltning udvikler den nuancer af brombær, blommer, engelsk lakrids og violer. Den har en meget flot harmoni mellem frugtsødme, kompleksitet, tannin og alkohol (14,5%).


 
Vejl. udsalgspris : 199,00
Spar : 0,00
199,00 DKK