Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Sauvignon Blanc Reserva - ECHEVERRIA
Sauvignon Blanc Reserva - ECHEVERRIA - slikforvoksne.dk
109,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Sauvignon Blanc Reserva - ECHEVERRIA


Sauvignon Blanc Reserva laves på druer fra en enkelt vinmark i Curicó Valley. Høsten foregår manuelt ca. midt i marts og druerne transporteres til gården umiddelbart efter plukningen i små kasser af 18 kg for at undgå masning og dermed oxydering af mosten. Ved ankomsten til kælderen bliver druerne yderligere sorteret, afstilket og derefter kølet ned til 8 grader, før de skånsomt bliver presset med en luftpresse. Gæringen foregår i ståltanke og vinen bliver derefter opbevaret på sit ”lie” (bundfald) i samme tank indtil den aftappes. 

Det er en meget klassisk chilensk Sauvignon Blanc med sprødhed, delikate aromaer af græs og hyldebærblomst i duften og lækre nuancer af citron, grape og grøn peberfrugt i smagen.  

Det er en vin som skal drikkes i sin ungdom og som vil egne sig fint til et lille glas i utide, til receptioner, kolde borde og ikke for tunge skaldyrs- og fiskeretter. 

Området 
Curicódalen er et lokalt vinområde i Central Valley, syd for Santiago i Chile og levede i mange år i skyggen af områderne Rapel og Maule. Efterhånden som man opdagede at Curicó-vinene havde en særlig karakter og stil, og at lokale producenter beviste at de satsede mere på kvalitet end på kvantitet, fik Curicó sin egen ”subregion” status. Det har givet området et kæmpe løft. 

Klimaet i Curicó ligner lidt det man finder i Middelhavsområdet med passende regn, dog med større forskel i temperatur mellem dag og nat (ca. 15 grader), pga. Andesbjergenes nærhed. Selv om man her befinder sig præcis på den 35. sydlige breddegrad, betyder indflydelsen fra bjergene og havet, at vinene får stor friskhed og en delikat aroma. 

Producenten 
Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Selvstændige familievingårde er ved at være sjældne i Chile, men Echeverria er en af dem. 

Vinmarkerne er beplantet med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og micro-klima og tilpasser druesorter og dyrkning efter hver parcels potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Udover 80 ha. vinmarker i Curicó råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley. 

Viña Echeverria er godkendt som ”Certified Sustainable Wine of Chile”. Det indebærer en bæredygtig produktion, såvel i vinmarkerne (økologi) som i kælderen.


 

Sauvignon Blanc Reserva - ECHEVERRIA - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser