Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Collection 244 - LOUIS ROEDERER
Yes
Collection 244 - LOUIS ROEDERER - slikforvoksne.dk
449,00  DKK inkl. moms 549,00
På lager 
Antal

Collection 244 - Louis Roederer


Vinen
Champagne Louis Roederer har fra sommeren 2021 besluttet at lade en af husets mest berømte champagner,
”Brut Premier”,erstatte med den nye ”Collection”.
Den altafgørende bevæggrund er ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad,
således at Louis Roederer yderligere cementerer sin status som leverandør,
af en af markedets absolut bedste non-vintage champagner.
Den 2. udgave af ”Collection” hedder retteligt ”Collection 242” og refererer til,
at den primært er baseret på årgang 2017, hvilket er den 242. årgang hos Louis Roederer.
De følgende udgaver af ”Collection” vil naturligvis også blive tilføjet et tal, som udledes på samme måde.

Andelen af ”Reserve Wines” (ældre årgange af fadlagrede vine) som Roederer anvender,
er steget fra 6% i ”Brut Premier” til 10-12% i ”Collection”.
For ”Collection 242” er det 12% fordelt på årgangene 2009, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016.
Andelen af ”Perpetual Reserve Wines” (ældre årgange lagret på tank) er også øget betragteligt,
og udgør 34% i ”Collection 242” - fordelt på årgangene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016.
Det er primært denne opgradering i anvendelsen af ældre årgange, der sikrer ”Collection
en høj grad af kontinuitet i stil og kvalitet og samtidig tilfører endnu mere fylde, kompleksitet og karakter.
Collection” gæres og lagres på flaske i min. 3 år, og “dosagen” - den sukkerlikør, der slutteligt tilsættes, udgør ca. 8 g. pr. liter.

Med introduktionen af ”Collection” har Louis Roederer samtidig besluttet at give flere oplysninger på flasken om,
hvilken årgang vinen primært er baseret på, og hvilke reserve-årgange og andelen af disse,
som også indgår. ”Collection 242” er som nævnt primært baseret på 2017
- en årgang som ikke var uden udfordringer, men som endte med at give fremragende druer – ikke mindst i tilfældet Chardonnay.

Collection 242” er sammensat af 42% Chardonnay, 36% Pinot Noir og 22% Pinot Meunier fra mange forskellige parceller,
som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter
- Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs.
Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 242” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne,
friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner.
Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed.
Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen.
En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.

Distriktet
Champagnedistriktet er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte distrikt, i passende afstand til Flandren, England og
... Paris, som altid har været gode aftagere af Champagne-vine.
Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.
 
Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrundens type - især bl.a. dens indhold af kalk - betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost...). Håndværket er ligeledes afgørende.

Producenten
Champagne Louis Roederer er uden tvivl i en meget privilegeret situation, når man ejer 214 ha. af Champagnes bedste vinmarker og dermed næsten er selvforsynende med druer. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs og dækker 80-85% af Louis Roederers samlede behov for druer. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru, og samme fornemme fordeling har de marker i Bouzy og Ambonnay, hvorfra man køber resten af de druer, man har behov for.

 
I løbet af de seneste mange år har Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed
og økologisk/biodynamisk dyrkning.
Louis Roederer har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning)
på de vinmarker, som producerer druer til husets fornemmeste mærke,
Cristal.
Fra og med årgang 2021 vil yderligere 115 ha. marker opnå økologisk certificering
- Agriculture Biologique (AB), og de resterende vinmarker vil følge efter.
 
Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl.,
hvilket giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer.
Et par etager under jorden finder man Louis Roederers meget kendte
”Vins de Réserve”, som er et lager af "gamle" vine, der ligger på store brugte egetræsfade à 60 hl.
Réserve-vinene indgår i varierende grad i fremstillingen af non-vintage champagnerne,
for at sikre en kontinuert høj kvalitet og ensartethed i disse.


Collection 244 - LOUIS ROEDERER - slikforvoksne.dk

Type/farve
Brut
Alkohol
13,5%
Serveringsforslag
Land
Frankrig
Årgang
Flaskestørrelse
75cl
Område
Champagne
Proptype
Korkprop
BEMÆRK