Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Carte Blanche, LOUIS ROEDERER
Carte Blanche - LOUIS ROEDERER - slikforvoksne.dk
599,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Carte Blanche, Louis Roederer


Blandt Louis Roederers Champagner er Carte Blanche den Champagne, som har fået størst dosage og er dermed den sødeste. Den laves på 60% Pinot Noir, 6% Pinot Meunier og 34% Chardonnay, og som Brut Premier er den lavet af minimum fire forskellige årgange, hvoraf de 3 kommer fra “Réserven” og er udvalgt blandt de ældste årgange.
 
Vinen gæres på flaske i 3 år, og “dosagen”, d.v.s. den sukkerlikør, der tilsættes, når gæringen på flaske er slut, udgør ca. 45 g. pr. liter mod 11-12 g. i Brut Premier.
 
Carte Blanche er helt klart mere markeret af de ældre reserve vine, end en Brut Champagne er det, men vinen har samtidig Roederers kompleksitet og struktur. Den egner sig bedst til søde desserter f.eks. efterretter lavet med honning eller marcipan.

Producenten

Grundlæggeren Louis Roederer satte de højeste standarder, og efterfølgende har hans arvinger, der stadig kontrollerer firmaet, aldrig tilsidesat hans idealer. Louis Roederer besluttede, at den eneste måde hvorpå han kunne sikre, at hans vine var af enestående kvalitet var ved at kontrollere enhver proces i fremstillingen af Champagne inklusiv at eje og drive vinmarkerne.
 
Når man disponerer over 214 ha. af Champagne områdets bedste vinmarker – oven i købet klassificeret som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til. Den enestående kvalitet og elegance fra Louis Roederer Champagne er resultatet af to århundreders erfaringer med kun at lave de fineste vine. Værdsat af Champagne elskere verden over hvor den ensartede høje kvalitet står som et landemærke blandt Champagner.
 
I dag er det Jean-Claude Rouzaud, som selv er uddannet oenolog, der har ansvaret for og ejerskabet af Champagne Louis Roederer. Et bekendtskab med Jean-Claude Rouzaud overbeviser hurtigt en om, at de høje kvalitetsnormer, som grundlæggerne og deres efterfølgere satte for deres Champagnefirma, fortsat holdes i hævd den dag i dag.
 
Huset Louis Roederer dækker selv 80% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay, og begge dele giver helt klart kvalitetsmuligheder.
 
Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltank på 60-100 hl. Det giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden findes Roederers meget kendte Vins de Réserve. Det er et lager af gamle vine, som ligger på flerårsbrugte egetræsfade á 60 hl. Remuage – drejning af flasken – foregår stadig med hånd, og hos Louis Roederer lagres flaskerne i min. 6 måneder efter “dégorgement”, d.v.s. påsætning af den endelige prop. En detalje som sikrer en endnu større kvalitet, fordi en Champagne, som lige er “degorgeret”, skal have tid til igen at falde til ro.

 

 

Carte Blanche - LOUIS ROEDERER - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser