Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Carmenére Reserva 37,5 cl - ECHEVERRIA
Carmenere Reserva 37,5 cl - ECHEVERRIA - slikforvoksne.dk
55,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Carmenere Reserva - ECHEVERRIA 


Carmenère Reserva laves på druer fra firmaets egne vinmarker i Curicó Valley som er plantet med Carmenère-kloner af franske pre-phylloxera Carmenère. Høsten foregår normalt ret sent (ultimo april eller primo maj) da Carmenère skal høstes optimalt moden, og de håndplukkede druer transporteres til gården umiddelbart efter plukningen i små kasser for at undgå masning og dermed oxydering af mosten. Ved ankomsten i kælderen bliver druerne yderligere sorteret, afstilket og derefter gæret på ståltanke ved en temperatur mellem 24-27°. Carmenère Reserva gennemgår derefter en yderligere skindmaceration i 5-8 dage og lager til sidst 4-6 måneder på brugte, franske barriques (225 l.). 
 
Carmenère Reserva har en dyb, mørkerød, blank farve med lilla skær. Duften er meget kompleks, med sødmefulde nuancer af modne kirsebær og hindbær. Smagen er ligeledes meget frugtrig og afrundet, med krydrede toner af sort peber og engelsk lakrids i eftersmagen. Det er en meget harmonisk og charmerende vin. 
 
Server den til salater, grønsagsretter, pasta, risotto, fjerkræ eller svinekød. 
 
Området 
Curicódalen er et lokalt vinområde i Central Valley, syd for Santiago i Chile og levede i mange år i skyggen af distrikterne Rapel og Maule, som Curicó blev betragtet som en del af. Efterhånden som man opdagede at Curicó-vinene havde en særlig karakter og stil, og at lokale producenter beviste at de satsede mere på kvalitet end på kvantitet, fik Curicó sin egen ”subregion” status. Det har givet området et kæmpe løft. 
 
Vinmarkerne ligger i Valle del Teno distriktet (med kommunerne Teno, Romeral, Rauco og Hulãne), og Valle del Lontué distriktet (med kommunerne Curici, Molina, Sagrada Familia og Rio Claro). Klimaet i Curicó ligner lidt det man finder i Middelhavsområdet med passende regn, dog med større forskel i temperatur mellem dag og nat (ca. 15 grader), pga. Andesbjergenes nærhed. Selv om man her befinder sig præcis på den 35. sydlige breddegrad (det svarer ca. til Sydspanien som ligger på den 35. nordlige breddegrad) betyder indflydelsen fra bjergene og havet, at vinene får stor friskhed og en delikat aroma. 
 
Producenten 
Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Selvstændige familievingårde er ved at være sjældne i Chile, men Echeverria er en af dem. 
 
Vinmarkerne er beplantet med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og micro-klima og tilpasser druesorter og dyrkning efter hver parcels potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Udover 80 ha. vinmarker i Curicó råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley. 
 
Viña Echeverria er godkendt som ”Certified Sustainable Wine of Chile”. Det indebærer en bæredygtig produktion, såvel i vinmarkerne (økologi) som i kælderen.


 

Carmenere Reserva - ECHEVERRIA - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser