Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Carmenere, Limited Selection - MONTES
Carmenere, Limited Selection - MONTES - slikforvoksne.dk
125,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Carmenere, Limited Selection - MONTES


Carmenère er en relativ ny vin i Montes’ Limited Selection-serie, idet den for første gang blev produceret i 2009. Druerne hentes i to af de bedste distrikter i Colchagua Valley for Carmenère, nemlig Apalta og Marchigüe. Begge er flade områder med en dyb jordbund af aflejringer fra Tinguiririca-floden, ler og småsten fra de nærliggende bjerge, som giver god dræning og sikrer vandforsyninger i dybden. Vinstokkene er plantet med 5.500 stk./hektar, en tæthed som gør, at hver plante kun producerer få klaser, men til gengæld meget koncentrerede druer. For at modvirke Carmenères tendens til at give grønne, lidt græsagtige toner, fjerner man i januar en del af bladene for at give druerne en bedre soleksponering og bedre modning. Høsten foregår ret sent, i april og maj. 

Ved kølig macerering i 5-7 dage sikres en god farve-, aroma- og smagsekstrakt. Siden hæves temperaturen, og gæringen går igang. Vinen gennemgår en malolaktisk gæring og derefter en modning i 10 måneder, med halvdelen af vinen på franske træfade (1-2 år gamle) og den anden halvdel på ståltanke. 

Vinen har en smuk, intens, rubinrød farve med lilla skær. Den har Carmenères umiddelbare, frugtrige karakter med nuancer af blommer, brombær og blåbær, samt krydrede toner af muskatnød og hvid peber. I smagen er den åben og kompleks, med god struktur og en sprødhed som gør den meget charmerende på trods af en høj alkoholprocent. I eftersmagen finder man toner af kaffe og bitter chokolade. 

Prøv den med fjerkræ, svine- eller kalvekød, til sammenkogte grøntsagsretter, diverse pastaretter eller til ost. Den kan med fordel serveres en smule køligere end normalt for en rødvin. 16-18° vil være perfekt. 

Området 
Colchagua Valley er sammen med Maipo Valley blandt de mest kendte vinområder i Chile. Mange mener, at det er Colchagua, der lægger jord til Chiles bedste vine. Området ligger ca. 180 km. syd for hovedstaden Santiago og blev i 2005 kåret til Worlds Best Wine Region af Wine Enthusiast. Vinmarkerne er primært placeret ved foden af Andesbjergene, og selvom man er relativt tæt på Ækvator (tættere end noget europæisk vinområde), køler Stillehavet og den kølige Humboldt strøm området ned, og gør det perfekt til vindyrkning. 

Producenten 
I 1987 besluttede Aurelio Montes og Douglas Murray, begge allerede med karrierer inden for vinverdenen, sig for at stifte et vinfirma med den ambition at lave vine i en højere kvalitet end hvad man eller så i Chile på det tidspunkt. Montes var de første til at anlægge vinmarker på skråninger som i Europa i Apalta regionen, og man var de første til at plante Syrah druen i Colchagua - eksempler som mange andre sidenhen har fulgt. 

Winemaker Aurelio Montes har altid ment, at 80% af en god vin kommer fra vinmarkerne, og kun 20% opnås i kælderen. Man arbejder derfor systematisk og struktureret i alle skridt fra vinmark via kælder til den færdige vin.  

”Fra start har vores filosofi været at fremstille vine af højeste kvalitet, men det skal være under hensynstagen til miljøet og vores folk. Vi ønsker at udvikle en bæredygtig kultur i alle faser af produktionen.”, siger man hos Montes. 

 

Carmenere, Limited Selection - MONTES - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser
RELATEREDE PRODUKTER
Pinot Noir Outer Limits - MONTES - slikforvoksne.dk Pinot Noir Outer Limits, MONTES
Zapallar marken ligger mellem 120-150 meter over havets overflade, jordbunden består af ler- og granitlag, der giver en god dræning og høstudbyttet er lavt, 5 tons pr. hektar. 40% af vinen lagres i 12 måneder på nye franske barriques.
 
Vinen har en lys, rubinrød farve. Duften er koncentreret, og man finder røde bær som hindbær, ribs og jordbær, men der er også en floral indflydelse. Smagen er perfekt balanceret med noter af både røde og mørke bær som kirsebær, modne jordbær og hindbær, og den fine tanninstruktur gør den fløjlsblød med en lang mineralsk finish.
 

 
Vejl. udsalgspris : 249,00
Spar : 0,00
249,00 DKK 
Syrah Reserva - VINA ECHEVERRIA - slikforvoksne.dk Syrah Reserva, VINA ECHEVERRIA

Syrah Reserva har en flot, rubinrød farve med lilla skær. Duften er åben og umiddelbar, med nuancer af solbær, brombær og mørke, krydrede toner af sort peber og mokka. Smagen er meget koncentreret med toner af mørk chokolade, nellikke, tjære og en smule engelsk lakrids. Samtidig har vinen en god friskhed og slutter sprød og harmonisk. En perfekt vin til lam, vildt, okse -gerne grillet eller tilberedt med kydderier eller med f.eks. en portvinssauce.

Land: Chile
Område: Central Valley
Distrikt: Central Valley
Producent: Vina Echeverria
Alkohol i Procent: 13,5%
Druesammensætning: 100% Syrah


 
Vejl. udsalgspris : 125,00
Spar : -34,00
159,00 DKK 
Carmenere, Montes Alpha - slikforvoksne.dk Carmenere, Montes Alpha

Alpha Carmenère er lavet på 90% Carmenère og 10% Cabernet Sauvignon fra et køligt område i Colchagua. Carmenére, der er en af de 6 originale Bordeauxdruer, giver en fyldig, krydret og elegant vin med bløde tanniner, De 10% Cabernet Sauvignon tilsættes for at give ekstra kompleksitet og øget lagringspotentiale. Udbyttet holdes relativt lavt på 7,5 tons pr. hektar, og vinen lagres i 12 måneder i nye og brugte franske fade, inden vinen aftappes ufiltreret.
 


 
Vejl. udsalgspris : 165,00
Spar : 0,00
165,00 DKK 
Carmenere Gran Reserva - VINA ECHEVERRIA - slikforvoksne.dk Carmenere Gran Reserva, VINA ECHEVERRIA

Carmenère Gran Reserva har en dyb, mørkerød, blank farve med lilla skær.
Duften er meget kompleks, med sødmefulde nuancer af modne kirsebær og hindbær.
Smagen er ligeledes meget frugtrig og afrundet, med krydrede toner af sort peber og engelsk lakrids i eftersmagen.
Det er en meget harmonisk og charmerende vin.


 
Vejl. udsalgspris : 139,00
Spar : -20,00
159,00 DKK 
Syrah, Montes Alpha - slikforvoksne.dk Syrah, Montes Alpha

Blød, elegant og harmonisk vin, hvor tanninerne holder balancen og giver en flot, lang finish.


 
Vejl. udsalgspris : 165,00
Spar : 0,00
165,00 DKK 
Cabernet Sauvignon - MONTES - slikforvoksne.dk Cabernet Sauvignon, MONTES

Vinen har en flot, dyb rubinrød farve. I duften finder man solbær, lidt blåbær og en antydning af violer og vanilje.
Smagen er præget af både røde bær som hindbær og mørke kirsebær og solbær.
Man fornemmer fadkarakter, men det er frugten, der dominerer. I eftersmagen er der noter af kaffe og vanilje.


 
Vejl. udsalgspris : 99,00
Spar : -10,00
109,00 DKK