Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Brunello di Montalcino - GAJA
Brunello di Montalcino - GAJA - slikforvoksne.dk
899,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal
Din ordre bliver afsendt på mandag

Brunello di Montalcino - Gaja


På Pieve Santa Restituta i Montalcino opnåede man en fantastisk god kvalitet i 2008.
De 9 hektarer, som Gaja købte yderligere i 2005 i det nordlige Montalcino
(Sugarille og Rennina kommer fra den sydlige del) og som i 2005 var beplantet med
15 år gamle vinstokke giver lidt større mængder.

I årgangene 2005, 2006, 2007 og 2008 kunne man således tillægge Sangiovese Grosso (Brunello)
druer fra disse nye vinmarker til de sædvanlige druer, som kom fra ejendommens tidligere 16 ha.
 
Igen i 2008 og 2009 besluttede man at producere en ”almindelig” Brunello di Montalcino
med druerne fra de yngre vinstokke og en del druer fra de ældre vinstokke,
men i modsætning til 2005 hvor man ikke producerede hverken Sugarille eller Rennina,
har man i 2006, 2007 og 2008 produceret disse to vine.

Når man i de tre årgange således tog nogle af druerne fra de ældste vinstokke
til Pieve Santa Restitutas to prestigevine, kunne man måske forvente en lettere vin.

Men det er ikke tilfældet!
 
Brunello di Montalcino fra Pieve Santa Restituta er ganske enkelt fremragende.
I duften er den allerede fint åben og meget klassisk med nuancer af modne kirsebær, eksotiske krydderier,
honningkage og en dejlig og velintegreret karakter af træ.
I smagen fornemmer man tørre nuancer og en god tannin først,
men med lidt iltning i glasset kommer der mere sødmefulde frugtnuancer af kirsebær
- og brombær og en ret kompleks karakter af skovbund, som næsten giver vinen et piemontesisk touch.
Eftersmagen er allerede lang og harmonisk men afslører samtidigt et godt gemmepotentiale.

Området
Allerede i det 13. årh. var vinene fra Montalcino i Toscana så efterspurgte,
at nabobyerne Siena og Firenze forsøgte at tage herredømmet over distriktet.
I dag anses Brunello di Montalcino-vine for at være nogle af Italiens allerbedste,
og området var i øvrigt det første i landet, som opnåede den fornemme betegnelse DOCG.
 
Producenten
Pieve di Santa Restituta er en ejendom med en lang historie.
Navnet Pieve (italiensk for landsbykirke) kommer fra den smukke kirke midt på ejendommen,
som er tilegnet helgenen Santa Restituta, der led en martyrdød i Kartago. I slutningen af det 4. årh.
– tilbage i Toscana – byggede nogle af hans tilhængere en kirke,
som blev renoveret i romansk stil i det 12. årh.
Fra samme periode finder man også de første skrifter om vindyrkning på ejendommen,
idet man i 1132 beretter om vine derfra, som bliver foræret til biskoppen af Arezzo.
 
I 1972 faldt en forretningsmand fra Brescia, Roberto Bellini,
for stedets charme og købte ejendommen med tilhørende vinmarker.
Et stort restaureringsarbejde af bygningerne og i markerne blev igangsat,
og nye vinproduktionslokaler blev bygget.

I flere år producerede man på stedet en fremragende Brunello under navnet La Chiesa di Santa Restituta.
 
I 1994 indgik Roberto Bellini et partnerskab med Angelo Gaja i Piemonte,
som på dette tidspunkt gerne ville udvide sine vinaktiviteter i Toscana.
Ejendommen blev omdøbt til Pieve di Santa Restituta, og stedets potentiale er sidenhen udnyttet fuldt ud.
Siden har Gaja overtaget det fulde ejerskab af ejendommen,
som i dag udgør 25 ha. udelukkende beplantet med Sangiovesedruer.
Druerne bliver brugt til at producere stedets to Brunello’er Sugarille og Rennina
– og siden 2005 også en ”almindelig” Brunello di Montalcino.


 

Brunello di Montalcino - GAJA - slikforvoksne.dk

Type/farve
Rødvin
Alkohol
14,5%
Land
Italien
Område
Toscana
Proptype
Korkprop.
BEMÆRK
Sangiovese Grosso (Brunello)
Produktanmeldelser
RELATEREDE PRODUKTER
"F", Feudi di San Marzano - slikforvoksne.dk "F", Feudi di San Marzano

Vinen
I farven er ”F” ekstrem mørk, næsten sort, dog med lilla skær på kanten af glasset. I duften er vinen krydret og en smule ”jammy”, med nuancer af syltede kirsebær, kirsebærsten og lidt vanilje. I smagen finder man lidt af de same toner, men vinen virker samtidig mørkere, med karakter af lakrids og peber – lidt ”Amaroneagtig”. Den slutter med en lang eftersmag, et bid og en god harmoni mellem frugtsødmen, strukturen, alkohol (14%) og tørhed. En meget vellavet vin, som helt klart vinder ved iltning.

 


 
219,00 DKK 
Amarone Classico - BLACK LABEL - slikforvoksne.dk Amarone Classico, BLACK LABEL

Vinen
Amarone fremstilles efter nøjagtig samme recept som Recioto dvs. ved tørring af druerne (appassimento). Forskellen ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Mascerationen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Amaronen lagres i 3-5 år på store træfade, der typisk er lavet af slovensk eg eller kirsebærtræ. Efter fadlagring lagres vinen typisk yderligere 2 år på flaske, inden den bringes i handel. En Amarone vil altid være karakteriseret ved en stor intensitet og fylde, men en god Amarone bliver aldrig tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. Man finder i duften en righoldighed på aromaer: kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at have lidt alder.


 
Vejl. udsalgspris : 249,00
Spar : 0,00
249,00 DKK 
Brunello di Montalcino - RIO CASSERO - slikforvoksne.dk Brunello di Montalcino, RIO CASSERO

Vinen
RioCassero er navnet på en å, der løber forbi ejendommen og på en af Capazos vingårde (il Cassero), som blev delvist beplantet midt i 1990’erne. Det er også navnet på en Brunello, der i dag kan betragtes som Tenuta Caparzo’s 2. vin. Den blev produceret for første gang i 1992.
 
Vinen er sammensat af vine lavet på Sangiovese Grosso af egen høst, som bl.a. kommer fra vingården il Cassero men også fra andre yngre parceller på de andre gårde. Også vine som man har frasorteret under sammensætningen af Caparzos 1. Brunello-vin indgår i den. Rio Cassero er modnet 3 år på store træfade (50-80 hl.) af eg fra Slavonien og Frankrig, og yderligere 12 måneder på flaske, inden den forlader vingården.


 
Vejl. udsalgspris : 265,00
Spar : -34,00
299,00 DKK 
Passimento - ROMEO & JULIET - slikforvoksne.dk Passimento, ROMEO & JULIET

Pasquas Passimento Roméo & Juliet er lavet på 40% Merlot, 30% Corvina og 30% Croatina som er høstet i Valpantena området, i den nordøstlige del af Valpolicella. Jordbunden her består især af aflejringer med kalk, sand og småsten og giver en god dræning i dybden. Bestemte klaser af Merlot og Corvina bliver selekteret på vinstokke og håndplukkes i små kasser, som hurtigt transporteres til kælderen. Her bliver de lagt til tørre på træreoler, hvor de i løbet af en måned taber ca. 30% af deres vand og får en høj sukkerkoncentration.


 
Vejl. udsalgspris : 135,00
Spar : 6,00
129,00 DKK 
Groenekloof Shiraz - NEIL ELLIS - slikforvoksne.dk Groenekloof Shiraz - NEIL ELLIS

Vinen er meget aromatisk og kompleks i duften med toner af mynte, mørke blommer, kirsebær og milde krydderier. I smagen er vinen ret elegant først, men med iltning udvikler den nuancer af brombær, blommer, engelsk lakrids og violer. Den har en meget flot harmoni mellem frugtsødme, kompleksitet, tannin og alkohol (14,5%).


 
Vejl. udsalgspris : 199,00
Spar : 0,00
199,00 DKK 
Cookies