Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Blanco - Montecillo
Blanco - Montecillo - slikforvoksne.dk
139,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Blanco - Montecillo - Rioja



Rioja Blanco, Fermentado en Barrica
Bodegas Montecillo, Rioja Alta

Vinen
Bodegas Montecillo høster druerne til deres Rioja Blanco fra vinmarker i Rioja Alta. Viura (35%) vinstokkene er over 60 år gamle og vokser i en højde af ca. 600 m.o.h. Tempranillo Blanco (35%) vokser på en undergrund domineret af ler, og Sauvignon Blanc på mere kalkholdig jord i den østlige del af distriktet, i 700 m.o.h., med lidt køligere forhold. Druesorterne bliver vinificeret separat, og denne diversitet giver mulighed for en perfekt harmoni.

Høsten foregår manuelt og man foretager straks en afstilkning og skånsom masning ved ankomsten til kælderen. Derefter gennemgår druerne en kølig skindmacerering i nogle timer, inden de skånsomt bliver presset. Efterfølgende foretages en gæring af mosten på ståltank og flextank. Alt dette for at opnå så meget aroma-, duft- og smagsekstrakt som muligt. Gæringen afsluttes på nye, let-ristede, franske barriques. Derefter gennemgår Viura og Tempranillo Blanco en malolaktisk gæring, før vinen modnes yderligere i 4 måneder på sit ”lie” (bundfald), med løbende omrøring. Det endelige blend foretages lige før aftapning.

Vinen har en lysgylden farve med grønlige limenuancer. I duften finder man sprøde og eksotiske aromaer af citrus samt modne toner af pære og mango. Den besidder en lækker mineralitet, byder på tørhed, struktur og en flot finale med lette ristede toner og vanilje. Vinen udvikler sig flot og elegant. Server den til skaldyr, fisk, supper og til pastaretter eller oste som fx Manchego.


Distriktet
Rioja distriktet ligger langs Ebro floden i det nordøstlige Spanien midt imellem Middelhavet og Atlanterhavet og nyder godt af det specielle mikro-klima, som er perfekt til vindyrkning. Her giver de mørke Tempranillo druer kraftige og krydrede vine, som ofte er velegnede til lang lagring, og som i dag anses for at være nogle af Europas bedste rødvine.
 
Rioja har de senere år gennemgået en kæmpe udvikling. En hel generation af nye producenter har haft modet til kombinere traditioner med nytænkning. Lovgivningen tager i dag mere hensyn til markedets behov, og det har ofte betydet mere spændende og moderne vine. Rioja var i øvrigt det første vindistrikt i Spanien, som fik top-klassifikationen Vinos de Denominación de Origen Calificada (DOCa). Også de hvide Rioja vine har fået et løft, idet man i 2008 udvidede de tilladte druesorter med de lokale druer Maturana Blanca, Tempranillo Bianco og Turruntés samt mere internationale kendte druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc og Verdejo.

Producenten
Bodegas Montecillo blev grundlagt i 1874 i Fuenmayor (Rioja Altas ældste vinlandsby) af Don Celestino Navajas Matute - en af pionererne i området. Fra slutningen af 1800-tallet var han blandt andet med til at indføre de samme vinificeringsteknikker, som man på det tidspunkt brugte i Bordeaux. Senere sendte han sine to sønner, Alejandro og Gregorio, til netop Bordeaux for at studere ønologi, for efterfølgende at lade dem indtræde i firmaet.
 
Alejandros søn, José Luis Navajas (3. generation), overtog Bodegas Montecillo i 1943. José havde studeret vin i henholdsvis Beaune (Bourgogne) og Penedès (Spanien), og han indførte nye tekniske faciliteter på gården (fx temperaturregulering), hvilket bragte vinene op på et helt andet kvalitetsniveau. Desværre havde José ingen arvinger, og han besluttede derfor at finde en køber, der ville fortsætte firmaet efter samme filosofi. I 1973 solgte han således Bodegas Montecillo til et andet berømt familiefirma i området, nemlig Osborne.
 
De nye ejere besluttede straks at bygge et nyt og mere funktionelt vinhus (mellem Fuenmayor og Navarette), og dette stod færdigt i 1975. Selv om vinene fra Bodegas Montecillo er blevet "moderniseret", har man ikke glemt områdets autenticitet, og man anvender derfor kun områdets klassiske druesorter: Tempranillo, Garnacha, Graciano og Mazuelo. Bodegas Montecillo er et af de ældste vinhuse i Rioja, men bliver i dag betragtet som en af de meste innovative og spændende vinproducenter i området. Vinene er ikke kun blevet bemærket lokalt, men har også løbende opnået flotte, internationale anerkendelser.


 

Blanco - Montecillo - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser