Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Sugar Mill Chardonnay- Scout by Leo
Sugar Mill Chardonnay- Scout by Leo - slikforvoksne.dk
159,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Sugar Mill Chardonnay- Scout by Leo


Danske Leo Steen, som til daglig regerer i sit eget vinfirma (Leo Steen Wines) i Sonoma, er ”Scout” på denne vin. Via sit enorme netværk i området har han, i samarbejde med Østjysk Vinforsyning, fået mulighed for at udvælge de helt rigtige druer og efterfølgende lavet vinen, så den matcher en veldefineret smagsprofil, der er målrettet den gode gastronomi og det danske marked. 

Navnet Sugar Mill refererer til en gammel sukkermølle, oprindeligt en sukkerroe-fabrik, som i dag fungerer som et vineri for dygtige, californiske winegrowers.

Sugar Mill Chardonnay er lavet på 100% Chardonnay fra enkeltmarken Wilson Vineyard, som er beliggende kun 3 km. fra den gamle sukkermølle, i hjertet af Clarksburg AVA. For at bevare en frisk syre og begrænse alkoholprocenten, så den rammer ca. 13%, er druerne plukket relativt tidligt på sæsonen, hvor sukkerindholdet ikke er for højt. Vinen er gæret på rustfrie ståltanke på The Sugar Mill og derefter transporteret til Leo Steens lokaler i Sonoma. Her er 30% af vinen lagret på brugte franske egefade, og resten er lagret i 1.000 liters åndbare flextanke. Modningen har varet i 5 måneder, hvorefter vinen er aftappet.

Flot farve med grønligt skær. Vinen besidder en skøn dybde, fylde og rigdom samtidig med, at den har en frisk og sprød karakter. Indbydende duft af pink grapefrugt, appelsinskal, grønne tropiske noter af mango og grøn banan samt et afstemt strejf af vanilje fra fadene. Perfekt modenhed og balance, flot tekstur og masser af cremet citron ”à la lemon-crème brûlée”.

Vinens friskhed og harmoniske syre gør den oplagt til den gode gastronomi, men den kan også sagtens nydes alene. Prøv den til fx kylling (gerne i tacos med mangosalsa), salater eller pandestegt rødspætte. Serveringstemperatur ca. 9-10 °C.


Området
Mendocino County ligger i det nordlige Californien, nord for Sonoma County. Distriktet samler 10 AVA områder fordelt på ca. 100 forskellige producenter. Flere producenter i området har investeret i en økologisk produktion, således at de allerede i dag repræsenterer 25% af Mendocino County appellationen. Store variationer i landskabet og i jordbunden giver mange forskellige dyrkningsforhold og derved mange forskellige vinstile. Ligesom nabodistriktet Sonoma County nyder Mendocino godt af de kølige vinde og morgentåge, som kommer fra Stillehavet.

Producenten
Bag Leo Steen Wines finder man danskfødte Leo Steen Hansen, som flyttede til Californien i 1999. Som søn af køkkenchefen på Kryb-i-Ly kroen mellem Middelfart og Kolding, kom han som 20-årig i mesterlære hos sommeliermester Orla Farman på Munkebjerg Hotel. Senere var han bl.a. i et par år chefsommelier på Kong Hans i København, inden han rejste til Californien for at videreuddanne sig og måske fuldføre sin drøm om selv at lave vin. Han havnede i Sonoma og fik hurtigt job som tjener, sommelier og vinindkøber på Dry Creek Kitchen og Cyrus Restaurant i Healdsburg.
 
I 2002 begyndte han at arbejde i kælderen hos Stuhmuller Vineyards i Alexander Valley, hvor han i dag, efter endt ønologuddannelse, står for vinificeringen. For nogle år siden begyndte han at lave et par vine i eget regi (Leo Steen Wines) ved at finde druer fra udvalgte parceller i Californien og selv vinificere dem. Foreløbigt er det blevet til vine på Chenin Blanc, Zinfandel og Syrah. Stilen holdes i den europæiske smag, med god frugt og saft, men også med en god struktur og et bid, som bl.a. passer til dansk gastronomi.

 

Sugar Mill Chardonnay- Scout by Leo - slikforvoksne.dk

Type/farve
Hvid
Alkohol
13%
Serveringsforslag
Land
USA
Årgang
Flaskestørrelse
70cl
Område
California
Proptype
BEMÆRK
Rating ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Alergener
Produktanmeldelser
RELATEREDE PRODUKTER
Ripasso Le Crosare - LENOTTI - slikforvoksne.dk Ripasso Le Crosare, LENOTTI

Ripasso Le Crosare en meget sammensat vin, hvor man bliver ved med at opdage nye nuancer. Her finder man både toner af kirsebær, brombær, kaffe, chokolade, hasselnød, pomerans og syltede frugter, men også meget delikate og friske toner, som mere går mod det grønne. Prøv den til okse-, lamme- eller kalvesteg, til vildt ═ især serveret med tyttebær eller ribs eller til modne oste. Server den ved ca. 18-19 grader og husk at åbne flasken ca. 1 time før serveringen.

Land: Italien
Område: Veneto
Distrikt: Valpolicella
Appellation: Valpolicella DOC
Producent: Cantine Lenotti
Alkohol i Procent: 14,5%
Druesammensætning: 70% Corvina, 5% Molinara, 25% Rondinella


 
Vejl. udsalgspris : 165,00
Spar : -14,00
179,00 DKK