Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Calendas Bianco - OCHOA
Calendas Bianco - OCHOA - slikforvoksne.dk
99,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Calendas Bianco - Bodegas Ochoa - Navarra
 

Adriana fik ideen til navnet CALENDAS for den serie som samler unge vine hos Ochoa, fra den gamle romerske kalender, hvor marts var starten for månens årskalender. Marts hos Ochoa er samtidig tidspunktet, hvor vinstokkene vågner igen efter vinteren og på denne måde udgør starten for en ny vinårgang. ”Den lille sætning på etiketten - Månen er altid der, selv om vi ikke ser den - minder os om, udtrykker fint den respekt vi bør have for naturen, når vi laver vin”, siger Adriana.
 
Calendas Bianco er lavet på Viura (som giver frisked og nerve), Chardonnay (som giver fedme og struktur) og Moscatel (som tilfører sarte aromaer af frugt og blomst) fra vinmarkerne La Milla og El Bosque. Ved endt gæring på ståltanke gennemgår vinen en kort, naturlig bundfældning og modnes et par måneder på de samme tanke.
 
Vinen har en flot gylden farve, og i duften finder man friske aromaer af vilde blomster og blade samt en charmerende citruskarakter. I smagen er den frisk og frugtrig, med en flot harmoni mellem alkohol, friskhed og struktur.
 
Server den til fisk – såvel dampet som grillet, til pastaretter eller risottoer med hvide saucer, og gerne til orientalsk køkken.




Området
Navarra distriktet ligger i det nordøstlige Spanien tæt ved Rioja, hvilket nok er årsagen til, at Navarra i mange år har levet en beskeden tilværelse i skyggen af "storebroderen". Men tingene er ved at ændre sig til stor glæde for dem, som leder efter gode spanske vine til rimelige priser. Her kan man blandt et stort udbud af vine få råd til at eksperimentere lidt.

Producenten
Bodegas Ochoa ligger i byen Olite, som i mange århundreder var hovedstaden for Navarra kongeriget, og som vinproducent kan den føres tilbage til det 14. årh. Den lange vinhistorie for familien Ochoa blev kun afbrudt af "Phylloxera", som mellem 1900 og 1925 ødelagde vinstokkene fuldstændigt.
Den nuværende aftager af Bodegaen – Javier Ochoa – har i de seneste år sikret sig et ry som en af de bedste vinmagere i Spanien og har i øvrigt høstet meget stor anerkendelse som leder af vinforsøgsstationen i Navarra. I 12 år var han med til at forbedre niveauet for vinproduktionen i området og blandt andet "genopdage" lokale druer som Graciano og Masuello. For nogle år siden forlod han stationen for at hellige sig produktionen på de 143 ha. på familiens ejendom sammen med sin kone Marivi. I dag er datteren Beatriz efter afsluttede handelstudier ansvarlig for marketing og salg, mens hendes ønologuddannede storesøster Adriana siden 2006 har haft ansvaret for vinificeringen.

På Bodegas Ochoa finder man temperaturregulerede rustfrie ståltanke, gæringskontrol og steril aftapningslinie. Samtidig disponerer Bodegas Ochoa over lokaler og kælderfaciliteter, som tillader en traditionel modning af vinene i ca. 2.000 stk. 225 l.'s amerikanske og franske egetræsfade. Små detaljer betyder meget for den færdige vin som for eksempel en separat gæring af alle druetyper, en tilpasning af druesammensætningen efter årgang og en systematisk gennemførelse af den malolaktiske gæring.


 

Calendas Bianco - OCHOA - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK
Produktanmeldelser