Cookie information

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Plantation Extreme No 4 Jamaica, 52,1%, 70cl
Plantation Extreme No 4, 52,1%, 70cl - slikforvoksne.dk
1.999,00  DKK inkl. moms
Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 

Plantation Extreme No 4, 52,1%, 70cl

Plantation Extreme No. 4 ITP 20 år Long Pond, Jamaica 52,1%

Endelig vender Plantation Extreme tilbage – og endda med (væsentligt!) fornyet kraft!
De foregående år har Extreme-serien bestået af 2 eller 3 aftapninger, men denne gang er der hele 8 aftapninger i holdopstillingen.
De eftertragtede flasker er fordelt ud på 7 lande, således at Frankrig, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Belgien og Danmark får deres helt egen Extreme, mens der er 2 til de heldige asner i USA.
Tilsammen danner kassernes artwork et billede af rommens rejse fra Caribien til Europa. Om det er en samlers drøm eller mareridt vil vise sig, for det bliver nok ikke helt let at få fingrene i alle 8.

Den danske aftapning er vi meget stolte over: en exceptionel, 20 år gammel Jamaica-rom fra det legendariske destilleri Long Pond. Det såkaldte ”mark” er ITP og esterindholdet er 191g/hL AA mens totale volatile compounds er 638 g/hL AA. Hele 16 af de 20 år har den tilbragt på 200L ex-bourbonfade i tropisk klima, mens de sidste 4 år er på fransk eg hos Ferrand i Frankrig.
Som det er kutyme for Extreme, er den tappet ved fadstyrke (som i dette tilfælde ligger på 51,2%) og den er ikke tilsat sukker. 

Vi har før været vanvittigt begejstrede for netop årgang 2000 fra Long Pond, og denne flaske bekræfter endnu engang, at der skete noget magisk i den gamle John Dore-pot still dette år. 

Farve: Dyb rav.

Duft: Fantastisk frugtig, sprængfyldt med flamberet ananas, saftig pære og rigtig Jamaica-banan. Bag frugten ligger et æterisk lag af rose, valnød, kamfer og bivoks. En virkelig spændende duft, som imponerer både med sin umiddelbare power og dybe, raffinerede kompleksitet.

Smagsnoter: Minder om duften med både frugtige og krydrede noter. Lidt melasse melder sig også, sammen med chokolade, figen, salvie og karry. 

Serveringsforslag: Nyd den rent, evt. sammen med en dråbe vand eller to.



 

Plantation Extreme No 4, 52,1%, 70cl - slikforvoksne.dk

Land
Jamaica
Dyrkning
Type/Farve
Tør Rom
Alkohol
52,1%
Proptype
Skrueprop
Flaskestørrelse
70cl