Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Moscato Trentham, RIVER RETREAT
Moscato Trentham - RIVER RETREAT - slikforvoksne.dk
99,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Moscato Trentham, RIVER RETREAT


Vinen
River Retreat tager sit navn efter de sårbare vådområder i det sydøstlige Australien, og for hver flaske solgt, giver man et biddrag til at bevare det unikke økosystem.
 
River Retreat Moscato er lavet på 100% Moscato druer, hvilket er relativt udsædvanligt for området. Druerne høstes ved kølige temperaturer om natten eller i den tidlige morgenstund for at sikre Moscato druens aromatiske karakteristika. Der anvendes kun den bedste kvalitet af mosten fra det første pres (free run juice). Mosten afkøles og gæres, indtil den ønskede sødmegrad er opnået, og gæringen stoppes ved nedkøling ved en alkoholprocent på 6%. Herefter bliver vinen stabiliseret, klaret og aftappet. 
 
Vinen har en sart, grøn-gul farve. I duften finder man tropiske noter som ananas og passionsfrugt, men i smagen er der også stenfrugter som abrikos og fersken sammen med de tropiske frugter. Vinen har en behagelig sødme og slutter friskt, da den også byder på citrusaromaer.
 
Vinen er med dens sødme glimrende til krydrede asiatiske retter med grøn eller rød karry eller til salater med tropiske frugter. Den er også god til aperitif – også på grund af sit lave alkoholniveau. 

Producenten
Trentham ligger 15 kilometer fra Mildura i Victoria. Det ligger et sted, der i 1930’erne blev brugt til fåreavl. I slutningen af 40’erne omlagde man til planteavl, og de første vinmarker blev plantet i 1952. I 1960 købte Murphy familien ejendommen, og man fokuserede på citrustræer, grønsager og druer til hedvin. Gradvist ændrede man fokus og plantede vinstokke, som trivedes sublimt i undergrunden af rød ler og kalksten. Samtidig kunne man hente vand i den nærtliggende Murray River.
 
Den første ”rigtige” årgang var i 1984, hvor man fremstillede vin af 6 tons druer. I 1988 etablerede man det nuværende Trentham Estate, og siden da er det kun gået én vej. I dag har man kontrol over 45 ha. vinmarker, et state-of-the-art vineri, der håndterer 5.000 tons druer. Man har også etableret Cellar Door faciliteter for besøg, smagninger og salg samt åbnet en anerkendt restaurant på vingården.
 
Kulminationen er foreløbig, at James Halliday i sin 2015 udgave af Australian Wine Companion, giver huset de maksimale 5 stjerner.

 

Moscato Trentham, RIVER RETREAT - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
Drue