Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Passimento, ROMEO & JULIET
Passimento - ROMEO & JULIET - slikforvoksne.dk
129,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Passimento, Romeo & Juliet
 

Det er svært ikke at forelske sig i denne dejlige Passimento, der på etiketten hylder Romeo & Julie og viser et udsnit af muren under balkonen i Verona, hvor op mod 3000 personer dagligt skriver kærlighedserklæringer på dette historiske sted. En elegant, fløjlsblød vin med en god sødme.
 
Vinen er lavet efter Appassimento-teknikken, hvor man delvist tørrer druerne i nogle uger på måtter i specielt indrettede tørrerum, umiddelbart efter plukningen. Derefter bliver druerne skånsomt mast og gæret, og til sidst presset. Resultatet bliver en meget fyldig, kompleks og sødmefuld vin, som både har druernes frugtkarakter og en ”fed”, velouragtig stil, som minder meget om Amarone.
 
Pasquas Passimento Roméo & Juliet er lavet på 40% Merlot, 30% Corvina og 30% Croatina som er høstet i Valpantena området, i den nordøstlige del af Valpolicella. Jordbunden her består især af aflejringer med kalk, sand og småsten og giver en god dræning i dybden. Bestemte klaser af Merlot og Corvina bliver selekteret på vinstokke og håndplukkes i små kasser, som hurtigt transporteres til kælderen. Her bliver de lagt til tørre på træreoler, hvor de i løbet af en måned taber ca. 30% af deres vand og får en høj sukkerkoncentration.
 
Gæringen af druerne foregår separat på temperaturregulerede (25-28°C) rustfrie ståltanke og varer i 30 dage. Vinene bliver derefter overført til et år gamle egetræsfade og bliver modnet i 3 måneder. Først da bliver vinene fra de forskellige druesorter sammenstukket og gennemgår en malolaktisk gæring for at gøre vinen mere harmonisk.
 
Farven er mørk, rubinrød, og i duften finder man intense aromaer af røde bær og krydderier. Smagen er kødfuld og velouragtig, med lækre toner af blommer, moreller og mørke bær. Eftersmagen er flot afrundet, med god frugtsødme og en god tannin, som melder om et godt modningspotentiale.
 
Server den til kødretter med kalv, lam, okse eller vildt og til modne hvid- eller rødskimmeloste

Distriktet
Blandt de områder i verden, som producerer vin, hører Veneto ikke til dem, hvor vinproduktion bare er lige ud ad landevejen. Mindst tre druer – i virkeligheden ofte flere – bliver forenet i et perfekt ægteskab i gæringen, som for nogle af vinene først bliver foretaget i foråret efter høsten.
Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i deres vine blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området, med en delvis tørring af druerne inden gæring. Valpolicella-vine laves på de samme druesorter, som man anvender for Amarone eller Recioto, men samtidig på druer, som er vinificeret umiddelbart efter høsten.
 
Producenten
Familien Pasqua med vinmarker i både Veneto og i andre dele af Italien, er i dag kendt verden over for at producere ”value for money”. Firmaet har et af de dygtigste teams i Veneto og forstår at udnytte Veneto områdets potentiale fuldt ud.

 
Passimento - ROMEO & JULIET - slikforvoksne.dk

Type/farve
Rødvin
Alkohol
13,5%
Serveringsforslag
Kødretter med kalv, lam, okse eller vildt og til modne oste.
Land
Italien
Årgang
Flaskestørrelse
75cl
Område
Veneto
Proptype
Korkprop
BEMÆRK
Blandet