Information om cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statestik og for at give en bedre købsoplevelse.
For at handle hos slikforvoksne.dk skal du acceptere brug af cookies.
Du kan altid slette cookies fra slikforvoksne.dk igen.
Læs mere

Kurv:  0,00 DKK
0
INDKØBSKURV
Samlet pris:0,00 DKK
 
 
Paralléle 45 Rouge, PAUL JABOULET
Paralléle 45 Rouge - PAUL JABOULET - slikforvoksne.dk
119,00  DKK inkl. moms
På lager 
Antal

Parallèle 45 Rouge - Paul Jaboulet


Vinen har fået sit navn Parallèle 45 i 1950’erne fra den 45. nordlige breddegrad som løber to km. fra Jaboulets kældre. Linien bliver betragtet som grænsen til ”le Midi”, som franskmændene kalder Sydfrankrig.
Den er lavet af 60% Grenache Noir og 40% Syrah druer, som kommer fra 25 år gamle vinstokke i den sydlige del af Rhône. Udbyttet er holdt nede på ca. 45 hl./ha. Parallèle 45 er gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og bliver derefter modnet på de samme tanktyper.
 
Vinen har en flot, blank, rubinrød farve. Duften udvikler sig hurtig i glasset, med dybe, komplekse toner af krydderier, kirsebærsten og provencalske urter. Smagen har en flot tørhed, godt pakket ind i velour, med toner af bitter chokolade, engelsk lakrids og røde bær. Den slutter med en lækker kølighed som matcher krydderierne rigtig godt. De bløde tanniner giver tegn på et godt gemmepotentiale.
 
Server den til lam, kalv og til hvidskimmeloste.

Området

Vinene fra Rhône-dalen har i de seneste år oplevet en sand opblomstring, som helt klart skyldes nogle seriøse producenters forståelse for, at det bedste våben i den globale konkurrence er kvalitet. Gunstige klimatiske forhold samt større brug af de bedste druesorter som Grenache, Cinsault og især Syrah er nogle af de faktorer, som har været med til at gøre vinene fra Rhône mere populære. Det er samtidig et område, som endnu ikke har været udsat for de store prisstigninger som man f.eks. har set i Bordeaux og Bourgogne.
 
Det er især i den sydlige del af Rhônedistriktet, at man finder "almindelige" Côtes-du-Rhône vine – bl.a. i udkanten af områder som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras samt på den vestlige side af Rhônefloden mellem Pont-St.-Esprit og Avignon.

 

Producenten

Vinhuset Paul Jaboulet Aîné blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine. Efter ham er fulgt 6 generationer af vinmagere, som i løbet af årene har opkøbt perler af vinmarker i det nordlige Rhône, i appellationer som Hermitage, Crozes Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray samt på et tidspunkt knyttet en negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker.
 

 

Paralléle 45 Rouge - PAUL JABOULET - slikforvoksne.dk

Type/farve
Alkohol
Serveringsforslag
Land
Årgang
Flaskestørrelse
Område
Proptype
BEMÆRK